I oktober 2013 sad jeg på Circular Quay i Sidney og stirrede op på fuldmånen. Efter ca. syv intense år i barnløshedens tegn, var jeg klar til at træffe beslutning om ikke længere at jagte drømmen om at få mit eget barn. Det er snart to år siden. Det var en god beslutning, for det var der jeg kunne begynde at koncentrere mig om, hvad der skulle ske i resten af mit liv.

I bloggen kan du måske finde håb, støtte eller i det mindste en følelse af, at der er andre, der kender til det, du gennemgår. Jeg deler ud af mine egne dyrekøbte erfaringer og krydrer det undervejs med små brudstykker af den bog, jeg er i gang med at skrive, og som er min egen historie om barnløshedens blindgyde - og vejen ud af den.

29. december 2011

Drømme på ski

Hvad nu, hvis det aldrig kommer til at ske? Det tredje kunstige befrugtningsforsøg er endt med en smertefuld blødning og sorte, seje geleklumper, der knuses mod bunden i det hvide badekar for at blive opløst af det varme vand. 
Det er kommet tæt på igen, da min ekskæreste skriver på Facebook, at han har fået barn. Det er længe siden, at vi har talte sammen sidst. Jeg anede ikke, at de var gravide. Jeg savner ham ikke, men alligevel gør det ondt. Bogstaverne flimrer et øjeblik, og jeg er ikke sikker på, at jeg har læst rigtigt.
Men "fået barn", kan kun læses på en måde. Han har fået et barn, konstaterer jeg. Det har jeg stadig ikke.
For alle andre er et barn noget, der sker, mere eller mindre planlagt, og med en vis frekvens er der nødvendigvis nogen, der må melde, at de nu har fået barn. Uanset om jeg kan lide det eller ej. Jeg ligger i mit sorte uldundertøj på den hvide hotelseng. Sneen fyger for meget til, at jeg kan stå på ski i dag og vi må vente på at snestormen løjer af.

Jeg elsker at stå på ski og læne mig ind i den kinetiske energi - følge svingets flow mens jeg giver slip og stadig er i kontrol. Noget jeg har kontrol over. Om natten drømmer jeg, at jeg ringer og siger tillykke til den nybagte far. Jeg får at vide, at det er blevet en lille pige. I drømmen overvejer jeg at forære dem de små bodier, som jeg købte til mig eget lille barn, da jeg får nok aldrig brug for dem som andet en gave. Jeg bliver 42 år til næste år. Da jeg vågner ved jeg, at jeg ikke kan give dem væk.