I oktober 2013 sad jeg på Circular Quay i Sidney og stirrede op på fuldmånen. Efter ca. syv intense år i barnløshedens tegn, var jeg klar til at træffe beslutning om ikke længere at jagte drømmen om at få mit eget barn. Det er snart to år siden. Det var en god beslutning, for det var der jeg kunne begynde at koncentrere mig om, hvad der skulle ske i resten af mit liv.

I bloggen kan du måske finde håb, støtte eller i det mindste en følelse af, at der er andre, der kender til det, du gennemgår. Jeg deler ud af mine egne dyrekøbte erfaringer og krydrer det undervejs med små brudstykker af den bog, jeg er i gang med at skrive, og som er min egen historie om barnløshedens blindgyde - og vejen ud af den.

14. maj 2012

Mors dag er den værste

Det er længe siden, jeg holdt op med at fejre mors dag. Udover et biologisk tilhørsforhold til min egen mor, er der ikke så meget at hente. Så derfor gør vi ikke så meget ud af det. Men det der virkelig gør ondt, er det faktum, at jeg formentlig ikke bliver mor selv. Fordi omstændighederne ikke har villet det sådan. Fordi jeg har haft Chlamydia. Fordi jeg kom for sent i gang med at ville være mor for alvor. Fordi min daværende mand syntes, at alder var et egoistisk og usagligt argument for at ønske sig et barn. Og fordi de læger, der siden har haft mig i behandling, har overset det faktum, at der sad en sactosalpinx i den ene side, som formentlig har skyllet de befrugtede æg ud - i det omfang de er blevet det af fertilitetsbehandlingen. Og fordi de sidste gode år jeg reelt havde tilbage, sådan rent ægmæssigt er blevet forspildt på en behandling, der har været fuldstændig forgæves. Så nu er der bare tilbage at lære at leve med det.
Jeg tilhører en generation, der tror at vi kan få det hele. At vi har ret til det hele. Men jeg har måttet sande, at det ikke er tilfældet. At lægevidenskaben ikke kan redde mig ud af den kattepine, jeg er havnet i. Og at jeg selv må finde en vej ud af det følelsesmæssige kaos, der truer med at sende mig i kredsløb omkring et stort sort hul. Det truer med at sluge mig både nat og dag. Jeg prøver mit bedste at styre udenom.