I oktober 2013 sad jeg på Circular Quay i Sidney og stirrede op på fuldmånen. Efter ca. syv intense år i barnløshedens tegn, var jeg klar til at træffe beslutning om ikke længere at jagte drømmen om at få mit eget barn. Det er snart to år siden. Det var en god beslutning, for det var der jeg kunne begynde at koncentrere mig om, hvad der skulle ske i resten af mit liv.

I bloggen kan du måske finde håb, støtte eller i det mindste en følelse af, at der er andre, der kender til det, du gennemgår. Jeg deler ud af mine egne dyrekøbte erfaringer og krydrer det undervejs med små brudstykker af den bog, jeg er i gang med at skrive, og som er min egen historie om barnløshedens blindgyde - og vejen ud af den.

27. februar 2012

Hillerød - før det er for sent


"Hillerød Hospital. Før det er for sent. I går græd jeg, da jeg kom tilbage fra operationen. Selv om det var aftalt på forhånd, at den gynækologiske overlæge skulle fjerne æggelederne i begge sider, hvis de ikke så ordentlige ud, så er jeg alligevel i chok. Jeg har huset to terrorister i mit underliv. Under den pæne overflade, har de ligget og gemt sig, som slumrende terrorceller - i langt over tyve år. Saboteret mine befrugtede æg, både med og uden IVF. De har grinet af mine p-piller og hånet mine bekymringer, hvis jeg har sjusket lidt med anti-konceptionen. De har ødelagt mit ægteskab og bragt mig ud på grænsen af, hvad jeg opfatter som normalitet for mit eget vedkommende. Ikke bare føler jeg mig forrådt af min egen krop, jeg føler mig også forrådt af de læger, der har foregivet at varetage mine interesser. For på den anden side af 35 er der ikke længere argumenter for at prøve alt. Det kan jo bare være, at æggene er blevet for gamle."

Jeg får ikke de sidste tre år tilbage. Tre år med endeløse inseminationer og homonbehandlinger, oven i de forudgående år, hvor jeg forgæves forsøgte at få en forklaring på min barnløshed. Jeg føler mig ingenlunde ordentligt udredt eller behørigt screenet. 
Og at IVF-behandlingen, så snart jeg har indbetalt pengene bare vugger af sted, uden at nogen længere stiller de rigtige spørgsmål undervejs. Så snart pengene har skiftet kontonummer, er der ikke længere incitament til at bore dybere ned i årsagerne til barnløsheden. Fra bare at være en almindelig dum ko, er man nu også en cash cow.

Det koster rigtig mange penge at være privat IVF-patient, og man har det svært. Samfundet holder op  med at gøre noget for en på grund af en politisk fastlagt, men dog arbitrær aldersgrænse. Oven i købet har man demonstreret, at man er villig til at gøre noget for sig selv. Desværre kan man ikke være sikker på, at man gør det rigtige. Troskyldigt lægger man sit liv og sin fremtid i lægernes hænder - uden at være klar over, at man ryger ind på et samlebånd, der tjener penge uanset om der kommer børn ud af det eller ej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar