Godt nytår?

Jeg sprang festen, champagnen og festfyrværkeriet over i går. Derfor så jeg ikke, at jeg kl. 00.59 i nat fik en sms med teksten "Godt Nytår?" Samtidig med at jeg undrer mig over spørgsmålstegnet, så synes jeg, det er godt set. Et spørgsmål, som jeg simpelthen ikke kan svare på endnu.

For godt et år siden havde jeg netop afsluttet mit tredje IVF-forsøg uden nogen forklaring på, hvorfor dette forsøg heller ikke var lykkedes. Få dage efter nytår startede jeg på en ny klinik. Der blev det hurtigt afklaret, at mine æggeledere så mærkelige ud på scanningen. Den gode nyhed var, at mine chancer for graviditet ville være meget bedre, hvis jeg fik dem fjernet. Det nye år var fyldt af nyt håb -  og en hurtig operation, der skulle bane vejen for børnelykken.

I dag starter jeg året uden håb, for i dag er jeg klogere. I dag ved jeg, at jeg ikke bliver gravid med egne æg - for mens lægerne kollektivt har fumlet siden 2007 og ikke kunnet finde "fejlen", er mine æg gradvist blevet mere og mere ubrugelige. Efter seks IVF-forsøg i alt er jeg træt. Træt af nåle, medicin, humørsvingninger - og mest af alt er jeg træt af håbet, der igen og igen bliver knust mod realiteternes skarpe klipper.

At vågne op til den første nytårsdag med så stor en smerte i hjertet føles som en dårlig start på det nye år. 2013 bliver for mig året, hvor jeg skal bearbejde min sorg, inden den stivner og bliver til bitterhed. Der er ingen vej udenom. Jeg er nødt til at tage min skæbne på mig og forlige mig med de mange uheldige omstændigheder, der i mit liv kulminerer med den tunge udsigt til et liv uden egne børn. Jeg kæmper med at skrive min bog, for det er her, jeg får luft for detaljerne - det er her, jeg kan få lov til at sørge.

Jeg vil vente lidt med at svare på "Godt nytår?" Men jeg ved, at det bliver først et godt år, når jeg har sluppet smerten og følelsen af, at livet er en lille smule uretfærdigt.