I oktober 2013 sad jeg på Circular Quay i Sidney og stirrede op på fuldmånen. Efter ca. syv intense år i barnløshedens tegn, var jeg klar til at træffe beslutning om ikke længere at jagte drømmen om at få mit eget barn. Det er snart to år siden. Det var en god beslutning, for det var der jeg kunne begynde at koncentrere mig om, hvad der skulle ske i resten af mit liv.

I bloggen kan du måske finde håb, støtte eller i det mindste en følelse af, at der er andre, der kender til det, du gennemgår. Jeg deler ud af mine egne dyrekøbte erfaringer og krydrer det undervejs med små brudstykker af den bog, jeg er i gang med at skrive, og som er min egen historie om barnløshedens blindgyde - og vejen ud af den.

5. juli 2012

Ved siden af skiven

For et par dage siden modtog jeg en reklamemail. Den var desværre ikke blevet opfanget af mit ellers så flittige spamfilter. Der blev reklameret for "Helens bog om dit barns udvikling," "Helens babydagbog," og sørme om ikke de også lige havde klemt "Helens bog om børn og mad" ind til sidst i mailen. Sjælden har jeg følt mig så lidt en del af målgruppen, måske lige overgået af brandudsalg i havetraktorer eller oppustelige dukker.

En del af barnløshedsøvelsen er at forholde sig til det, der er ganske uundgåeligt; alle de påvirkninger, der minder en om, at man netop ikke har det barn, der for mange andre er en selvfølgelighed. Og især i denne måned, hvor de store maver titter frem under sommertøjet, er der virkelig noget at forholde sig til.

Går man til Østens visdom, lærer man, at følelser bare er følelser - ikke andet. Følelser passerer som skyer på himmelen, man skal ikke hæfte sig ved dem. Og jeg forstår godt, hvad de mener. Men følelser kan i perioder være så mere eller mindre altfortærende, selv hvis man er klar over, at de skal holdes i kort snor.

De følelser, der følger med barnløsheden kan svinge fra følelsen af utilstrækkelighed, manglende kvindelighed, til at man ikke fortjener den kærlighed, man modtager fra sin partner, hvis man ikke kan give ham et barn. Det kan resultere i en identitetskrise, hvor hvem er man, hvis man hele sit liv eller en god del af det har troet, at man skulle have børn, og må indse, at sådan bliver det ikke.

Det kan være med til at forstærke en fortælling om, at man er en fiasko som menneske, eller som partner, og det kan udløse en kraftig depression, når disse tanker får overtaget - en tilstand der kan vare fra få dage til mange måneder.

For min egen del er det en stærk følelse af svigt fra mine omgivelser. Mennesker, der burde have været der for mig, men som ikke var det - og som indirekte har svækket min evne til at stille krav til de personer, der har været en del af mit liv under mit barnløshedsforløb - både i privatlivet men så sandelig også lægefagligt.

En måde at håndtere disse følelser på kan være at tale med en professionel. En anden at knytte netværk med andre i samme situation, en tredje at skrive sig ud af det. Jeg har valgt det sidste - selv om jeg sikkert også kunne have gavn af de to andre. Og det ene udelukker ikke det andet.  


PS: Da du sikkert heller ikke er en del af målgruppen har jeg undladt at linke til Helens bøger.

9 kommentarer:

  1. Hej Vivian! Vil bare lige sige tak for din blog. Du rammer virkelig plet. Jeg er selv 42 og i behandling for forhåbentlig at få mit første barn. Og i den proces er det bare så rart at vide, at andre har det på samme måde, og at man ikke er alene. Derfor er min taknemmelighed afgrundsdyb for kvinder som dig, som deler ud af dine erfaringer og tanker. Hvordan går det nu - har du været igennem dit 3. forsøg efter operationen?
    L

    SvarSlet
  2. Hej Quinden Tak for din respons. Det er dejligt at vide, at ordene når frem til mennesker, der har brug for dem. Desværre er vi så langt fra alene, selv om det føles sådan, og fremtidsmusikken er, at flere og flere par vil møde den ufrillige barnløshed - for mig personligt ubetinget det sværeste, jeg har været igennem i mit liv.
    Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med din behandling. Tænk dig, at det er din baby, der hænger billeder af på klinikken. I skrivende stund går jeg selv og venter på at få taget blodprøve for at se, om den 3. ægoplægning er lykkedes. Så på søndag ved jeg besked. Kh Vivian

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Hej igen Vivan! No news is good news...? Selv har jeg lige gennemlevet en nervepirrende time her til morgen, hvor telefonen helst ikke skulle ringe. Og det betyder nu, at jeg skal have lagt minimum 1 æg op senere i dag. Og så er det ventetid - igen. Håber at din ventetid er blevet positivt belønnet!
    KH L

    SvarSlet
  5. Hej igen. Sommerferien er overstået og også en restitutionsperiode. Der var desværre ikke held i sprøjten. Den tunge fornemmelse, når man sidder med røret og får at vide, at blodprøven er negativ, tager mange uger at absorbere. Jeg håber for dig, at du nu bærer på en dejlig hemmelighed. Dejligt hvis du vil dele det her.
    Kh Vivian

    SvarSlet
  6. Hej Vivian! Jeg vil gerne dele, men det har desværre også været lidt tungt her... En negativ test, selvom jeg var overbevist om at den ville være positiv, så det synes jeg var ekstra hårdt. Den krop er åbenbart ikke helt til at stole på. Pudsigt nok sidder jeg nu igen og venter på en telefonsamtale, for at høre hvordan det går med mine æg. Lidt nervepirrende. Og man frygter jo de dårlige beskeder.
    Kan godt følge dig i behovet for restitutionsperioden, men på den anden side synes det gode efter en negativ test er, at så kan man hurtigt starte op igen og bliver lidt "tvunget" til at begynde at se fremad. Har du besluttet dig for at prøve igen?
    Kh Lotte

    SvarSlet
  7. Kære Lotte
    Jeg er ked af at høre, at det ikke er lykkedes. Det er hårdt, hårdt at være i de følelsesmæssige ekstremer, som det medfører. Selv bliver jeg nok ved, så længe der er en vis grad af optimisme at spore i lægerne - men ved også, at mine æg ikke længere er gode, og det er aldersbetinget. Min egen fertilitetsrejse startede som 36-37 årig. Det interesserer mig, at vi er så mange, der kommer forholdsvis sent i gang - mere eller mindre uvidende om de forholdsvis store komplikationer, det medfører. Hvis du har lyst til at dele din historie med mig, så vil jeg gerne høre den. Og hvis du føler, at du går på kompromis med din lyst til at være privat, så kan du også blot skrive til min private mail, som du finder i højre side. Jeg håber at høre fra dig.

    SvarSlet
  8. Hej Vivian! Tak for din mail. Jeg blev faktisk gravid ved vores seneste forsøg, men det holdt desværre ikke og jeg mistede igen. Det er slemt. Så tæt på og så allivel ikke. Først helt oppe og så ned igen. Bristede illusioner. Og så en tvungen pause på 1 måned. Jeg ville også bare lige give en status. Håber det går godt med dig og bogen :-)

    SvarSlet
  9. Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min elsker i gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min mand at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. De børn, der plejede at altid have været omkring deres far, ser nu byg. Han begyndte at have affærer med andre kvinder uden for ikke at overveje, hvordan børnene eller jeg vil have det.

    Hele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig og børnene, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.

    Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været fan af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han bad specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede Oliver til mig og var ked af alt det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt som en stor familie igen. hvad et vidunderligt mirakel doktor Zuzu gjorde for mig og min familie. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis

    Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer over hele verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hastende hjælp af enhver art, skal du kontakte doktor Zuzu nu via hans e-mail: doctorzuzutemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818 og også kontakte doktor Zuzu på Viber via +2347013499818

    SvarSlet