I oktober 2013 sad jeg på Circular Quay i Sidney og stirrede op på fuldmånen. Efter ca. syv intense år i barnløshedens tegn, var jeg klar til at træffe beslutning om ikke længere at jagte drømmen om at få mit eget barn. Det er snart to år siden. Det var en god beslutning, for det var der jeg kunne begynde at koncentrere mig om, hvad der skulle ske i resten af mit liv.

I bloggen kan du måske finde håb, støtte eller i det mindste en følelse af, at der er andre, der kender til det, du gennemgår. Jeg deler ud af mine egne dyrekøbte erfaringer og krydrer det undervejs med små brudstykker af den bog, jeg er i gang med at skrive, og som er min egen historie om barnløshedens blindgyde - og vejen ud af den.

13. juni 2012

Et humant eksperiment?

I Politiken sidste mandag (d. 4.6.2012) kunne man på side tre læse, at man forventer ca. 700 færre børnefødsler, efter at der i 2011 blev indført brugerbetaling på fertilitetsbehandling.

Vi kommer aldrig til at lære de 700 børn at kende, og vi ved ikke hvem af de fertilitetsbehandlede par, der ville have været de heldige. Men vi kan godt regne ud, at de 700 forældrepar, der kunne have fået et barn, ville have været lykkelige for endelig at få lov at blive forældre. Den glæde har brugerbetalingen forsinket og for enkelte par måske helt udelukket. For det er kendt, at et enkelt år i fertilitetsbehandling kan betyde en stor forskel. For udover at falde for den økonomiske aldersgrænse, så kan man så sandelig falde for den biologiske. Hvis man i forvejen kæmper med fertiliteten, kan 12 måneders udsættelse være temmelig afgørende og kan i sidste ende betyde forskellen på at få et barn og aldrig at få et barn.

Anders Nyboe Andersen, der er en kapacitet på fertilitetsområdet, kalder brugerbetalingen i de 12 måneder for et 'unikt og kontrolleret eksperiment'. I min naivitet troede jeg, at eksperimenter med mennesker var forbudt, men det er vel en meget passende betegnelse. Og hvis man sætter sagen på spidsen, så er meget lovgivning vel det, hverken mere eller mindre.

Jeg forestiller mig imidlertid ikke, at man har spurgt de 700 forældrepar om de ville deltage i eksperimentet om brugerbetaling. Og det gør jo heller ikke spor, hvis bare man har penge nok til at betale de få tusinde kroner, det drejer sig om, selv. For hvis jeg må citere Hans Andersen fra samme artikel, næstformand i Sundhedsudvalget, er det jo det, det drejer sig om. Som han nok så behændigt udtaler i artiklen:  "Og hvis få tusinde kroner afholder mennesker fra at sætte børn i verden, så skal man overveje kraftigt, om det er rigtigt at få børn". Lad mig gætte på, at Hans Andersen aldrig har været i fertilitetsbehandling.