I oktober 2013 sad jeg på Circular Quay i Sidney og stirrede op på fuldmånen. Efter ca. syv intense år i barnløshedens tegn, var jeg klar til at træffe beslutning om ikke længere at jagte drømmen om at få mit eget barn. Det er snart to år siden. Det var en god beslutning, for det var der jeg kunne begynde at koncentrere mig om, hvad der skulle ske i resten af mit liv.

I bloggen kan du måske finde håb, støtte eller i det mindste en følelse af, at der er andre, der kender til det, du gennemgår. Jeg deler ud af mine egne dyrekøbte erfaringer og krydrer det undervejs med små brudstykker af den bog, jeg er i gang med at skrive, og som er min egen historie om barnløshedens blindgyde - og vejen ud af den.

5. november 2012

Længe siden...


Det er længe siden, at jeg har været på bloggen. Det skyldes ikke, at jeg ikke gider. Snarere at det er svært. Min barnløshed er den største byrde, jeg endnu har båret i mit liv. Og desværre er den ikke midlertidig, den er permanent. Jeg har for første gang været gravid. Ja, du læste rigtigt. I mine 42 år som kvinde, har jeg for første gang oplevet at være gravid. Samme dag, som jeg fik det flotte HCG-tal over telefonen, begyndte jeg at bløde så voldsomt, så det ikke efterlod nogen tvivl om, at det lille embryon var ved at gå al kødets gang. Jeg fik et par timer med gravid lykkefølelse. Barnløse i behandling lever i en konstant rutchetur af håb og fortvivlelse. 

I næste uge skal jeg læse op af min bog. Derfor er jeg nødt til at tage mig sammen. Finde ud af, hvilke dele af den, jeg skal offentliggøre. Og jeg har overvejet, om jeg også skal begynde at offentliggøre den på nettet. Måske kan den gøre noget for dig. Og måske kan det hjælpe mig at skubbe den ud i det offentlige rum. Hvis du er interesseret, så skriv gerne til mig på min mailadresse, som du finder ude i højre side. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar